FREDERIKSVÆRK APOTEK

Der er altid lang ventetid på apoteket… eller er der?

Vi har lige gennemført en kundetilfredsundersøgelse, der viste at 72 % er tilfredse med vores ventetid. Der er dog stadig nogen, der føler at de venter for længe. Resultater for hele landet viser, at apotekets kunder gennemsnitligt venter 3,9 min. Vi har på Frederiksværk apotek en gennemsnitlig ventetid på 2,7 min. 45 % venter under 1 min, 39 % mellem 1-5 min, og hele 98 % venter under 10 min. Kortest ventetid er der i åbningstidens ydertimer og sidst på måneden.  

Det kan desværre ikke helt undgåes, at der er ventetid på apoteket. Det er vigtigt at kunderne får den rigtige vejledning om deres medicin og at recepter fra lægen kontrolleres. Over 100.000 gange om året retter apoteker fejl i recepterne, og i gennemsnit 7 gange om dagen redder apoteker en dansker fra en hospitalsindlæggelse som følge af fejlmedicinering.

 

Når I ser personale gå inde bag ved eller fylde op på hylderne, er det ikke altid personale, der kan komme til en kasse. Nogen har ikke den nødvendige uddannelse, og andre har travlt med at gøre medicin færdig til at sende ud til plejehjem og andre der ikke kan komme på apoteket. Vi håber, at du nu har en lidt bedre forståelse for, hvorfor du en sjælden gang imellem oplever ventetid på apoteket.